Can tilslutter sig Liverpool truppen – samt et sidste bud på Keita

0
1113

Liverpools midtbanespiller Emre Can er nu klar til at genforenes med sine holdkammerater i Liverpool efter at have haft en længere sommerferie i forbindelse med landsholdspauser.

Det 23 årige talent indgik som en del af Tysklands hold under Confederations Cup, hvor de holdet samtidig vandt. Can vil nu være tilbage i træning med Liverpool når resten af holdet kommer hjem fra deres tour den 31. juli.

For Jürgen Klopp har det stor betydning at have Can tilbage i truppen, hvor der for alvor kan komme igang med kontraktforhandlingerne til Can. Den tidligere Bayer Leverkusen spiller har blot 12 måneder igen af sin nuværende kontrakt med Liverpool og det forventes at Klopp vil gøre meget ud af at kunne sikre sig en ny kontrakt med på Can.

De manglende kontraktforhandlinger i løbet af sommeren med Can har vækket interesse fra en række klubber rundt omkring i Europa. Her har det især været de italienske mestre Juventus der har haft et godt øje til Can. Dog er der intet der tyder på at Liverpool vil sælge Can, der spillede 32 kampe i sidste sæson og som Klopp ikke har lagt skjult på vil være en vigtig brik i næste sæson.

The Reds har allerede forstærket sig med Dominic Solanke, Mohamed Salah samt Hulls venstreback Andrew Robertson. Dog ser det svært ud for klubben i deres forsøg på at hente to af sommerens store transfermål, Naby Keita og Virgil van Dijk, begge har vist interesse men alle bud af afvist af klubberne.

Handlen med Keita ser ud til at være utrolig svær for Liverpool. RB Leipzig har indtil videre afvist to bud, hvor det seneste var på svimlende 66 millioner pund. Der går formodninger om at klubben vil sende endnu et bud afsted. Selvom Leipzig har sagt nej flere gange begynder det snart at nærme sig en pris hvor de ikke kan sige nej. Hvis klubben endeligt giver sig tyder alt på at Keita kan blive det dyreste salg nogensinde i den tyske Bundesliga.

For hollandske Van Dijk har han udtrykt at han ønskede at skifte til Liverpool. Det endte dog i en mindre fadæse da Liverpool aggressivt forsøge at gå efter Van Dijk, hvilket endte med at Liverpool måtte undskylde til Southampton. Dog er sagaen ikke helt overstået endnu og seneste meldinger lyder på at Van Dijk nu træner alene efter klart at have udtrykt at han ønsker et skifte.