Fantasy Premier League – Ugens Hold, 12. Runde

0
264
Fantasy Premier League Round 12

VM-kvalifikationen er ovre. Vi ved hvilke hold der kommer til at spille i Rusland næste sommer, og Eriksen samt de andre Premier League helte der spillede de seneste par uger er tilbage igen i England. Dette betyder at det er tid til 12. runde i Premier League – og i Fantasy Premier League. Husk at sidste frist for at sætte hold er i morgen, lørdag klokken 13:30 dansk tid.

Denne weekend venter to, på papiret, svære opgør for spillerne: Arsenal – Spurs og Leicester mod Manchester City. Men blandt de andre topopgør ser det bedre ud for vores spillere. Chelsea besøger West Bromwich, og skulle være i stand til at rejse hjem med tre point da dette Baggies-hold er havnet i usædvanlig dårlig form.

For Liverpool og Manchester United er denne rundens modstandere heller ikke blandt de mest skræmmende. Begge klubber spiller hjemme mod henholdsvis Southampton og Newcastle. Dette betyder at vi vil fokusere på spillere fra disse to hold når vi skal sette sammensætte vores Fantasy Premier League-hold for denne runde. Andre klubber som også er af interesse for os er tabel-syver Burnley og tabel-otter Brighton som begge spiller hjemme – mod Swansea og Stoke.

De bedste Fantasy Premier League-spillere lige nu

Hvis vi skulle starte med et helt nyt FPL-hold i dag, havde vi nok starter med målmændene de Gea og Lössl. Uniteds spanske landsholdsmålmand er den bedste blandt keeperne denne sæson med 65 FPL-point. Danske Lössl fra Huddersfield har en god ratio i forhold til pris og point med 56 FPL-point for 4,6 millioner pund. Ikke alle FPL-spillere er enige med is i denne vurdering for Newcastles Elliot (£4,2m, 40 point) er et populært andetvalg bag de Gea. Elliot med på over 26% af alle FPL-hold, mens Lössl kun er med på ca ni procent af alle hold.

Blandt keeperne er Butland, Heaton og Federici på skadelisten for runde 12. Så pas på med at bytte rundt på disse spillere før fristen udløber hvis de er på dit hold.

Azpilicueta (67 point) og Valencia (61 point) ligger i en egen klasse når det gælder PFLs mest produktive forsvarsspillere. Denne runde er der flere af de point-stærke forsvarspillere der ikke kan spille som fx Manchester Citys Otamendi og Alderweireld fra Spurs. Fonte, Schindler og Dawson er fortsat ude med skader, mens Mustafi, Jones og Lascelles alle er spørgsmålstegn for deres klubber.

Blandt Premier Leagues angribere er der også en del usikkerheder. Sterling, Alli, Atsu, Henderson, Hazard, Mané, Chicharito, Welbeck og King er markeret med gul farve på FPLs hjemmeside, noget der betyder at chancen for at de kommer til at spille er mellem 25 og 75 procent. Antonio og Pogba er helt ude og det samme gælder Deeney, Giroud og Afobe.

Sané (73 FPL point) og Salah (72 FPL point) er i pointtoppen af midtbanespillere lige nu, mens Agüero, Kane, Lukaku og Morata er alle i området mellem 63 og 67 point når det handler om spidser. Det er egentlig ganske uvant at midtbanespillere er foran spidt-angribere i Fantasy Premier League.

Til trods for dette sjove fænomen er der dog Romelu Lukaku som topper listen over FPLs mest populære spillere:

1. Lukaku, Man United (angreb) 47 procent
2. de Gea, Man United (keeper) 41 procent
3. Salah, Liverpool (midtbane) 40 procent
4. Kane, Tottenham (angreb) 38 procent
5. Elliot, Newcastle (keeper) 26 procent

Vores FPL-hold i 12. runde

I denne runde foretager vi to ændringer i vores hold for at få flere spillere ind fra Liverpool og Manchester United. Vi satser med andre ord fire Fantasy Premier League-point på at Salah og Firmino får gode kampe.

Som målmand har vi Pickford og Elliot at vælge imellem. Vi foretrækker Pickford, siden hans Everton møder svage Crystal Palace på trods af at det er på udebane. Vores forsvar denne runde består af Ward, Jagielka og Daniels. På midtbanen har vi Pascal Groß og fire store stjerner: De Bruyne, Salah, Matic og Willian. Med Lukaku og Firmino på toppen har vi følelsen af at dette hold vil hente mange point for os denne weekend. Endnu engang vælger vi at have Romelu som holdkaptajn

Fantasy Premier League Round 12