Først forsøgte Arsenal med et bud på 23 millioner for Carvalho – nu vil Wenger gøre et nyt forsøg

0
1923

Det er ikke den første sommer at en portugisiske landsholdsspiller omtales i forbindelse med imponerende bud fra Premier League. I år er det William Carvalho fra Sporting Lisboa der er blandt de store navne.

William Carvalho debuterede for Sportings ungdomshold i 2005 og senere for førsteholdet i 2011, hvor han har spillet siden da med undtagelse af to lejeperioder for portugisiske Fátima og belgiske Club Brügge. Arsenals talentspejdere har tidligere haft et godt øje til Carvalho og The Gunners har tidligere budt 23 millioner for den defensive midtbanespiller. Flere andre PL-klubber har eftersigende forsøgt sig efter Arsenal, men uden succes idet Sporting har sat en høj pris for Carvalho. Ifølge britiske Record mener Arsene Wenger nu at det er værd at smide et nyt bud afsted for Carvalho.

Da Arsenal oprindeligt lagde sit bud ind på Carvalho i 2015 svarede Sporting tilbage med en svimlende pris på 40 millioner euro, hvilket London-klubben sagde nej til. Nu kan situationen dog have ændret sig. Først og fremmest skulle Carvalho nu være mere tilbøjelig til at skifte samtidig med at Sporting også er klar til at sælge til rette pris. Der spekuleres i at 30 millioner skulle være passende for begge parter.

Record rapporterer at Newcastle har samme tanker som Wenger, men at Newcastle dog ikke har stærk nok økonomi til at konkurrere med Arsenal om Carvalho.

Så lad os se om Arsenal får handlet i løbet af ugen – lukningen af transfervinduet nærmer sig.