Gigantenes Kamp: Liverpool – Manchester United

0
1084

Efter en pause i Premier League grundet VM-kvalifikation er det endeligt tid til en nu runde. Vi kan allerede nu begynde at mærke stemningen der stiger op til et af de største rivalopgør i Premier League: Liverpool mod Manchester United.

For dem af os der holder med andre hold i England end an disse to kan det være vanskeligt at indrømme. Faktum er dog at dette er et møde mellem to af de klare giganter i engelsk fodbold.

De historiske rivaler

Det er noget tid siden Liverpool sidst vandt den bedste engelske række. Faktisk har Liverpool endnu ikke formået at vinde det siden den fik navnet Premier League. Hvis vi dog kigger på den gamle division det var frem til 1992 og ser på Premier League siden da, så er det disse to hold der har domineret listen over mesterskaber. Manchester United har 20 mesterskaber mens Liverpool har 18. Der et lidt et spring ned til det næste hold på listen der er Arsenal med 13. Hvis vi kigger på nogle af de største hold lige nu, Chelsea og Manchester City, så kan de kun vise 6 og 4 mesterskabtitler hver.

Historisk set har disse to byer i det nordvestlige England altid været rivaler på forskellige måder, også udenfor banen. Dette gælder også inden for økonomi og handel samt rivaliseringer mellem regionale beboere igennem den lange engelske historie.

På fodboldbanen er et af de mest opsigtsvækkende resultater af dette at der ikke har været nogle handler mellem de to klubber siden 1964! Der er nogle spillere der har været hos begge klubber, som fx Michael Owen, Peter Beardsley og Paul Ince. Dette har dog aldrig været som resultat af et direkte skifte. Så sent som i 2007 forsøgte Liverpool at købe den argentinske stjerneangriber Gabriel Heinze fra Manchester United, men United nægtede at sælge til sine historiske rivaler og solgte derfor istedet til Real Madrid.

Hvad der står på spil i weekenden

Men lad os lægge historien bag os for en stund og se hvad situationen er for disse to hold, og se på hvorfor weekendens møde mellem Liverpool og Manchester United endnu engang ikke handler om rivaliseringen de to klubber imellem, men også vigtige point i topstriden i Premier League. Tabellen som den ser ud lige nu viser at Manchester United har haft en fremragende start på Premier League denne sæson. The Red Devils er ubesejrede efter syv runder med en målforskel på plus 19. Dette betyder at United ligger á point med Manchester City på førstepladsen, hvor City er et mål bedre i målforskel. Vi skal helt ned til en syvendeplads for at finder Liverpool der allerede er syv point efter de to Manchester-klubber.

José Mourinho gjorde gode forberedelser til den nye sæson. Han fik nye vigtige spillere som Romelu Lukaku og Nemanja Matic på plads tidlig så de kunne tage del i de vigtige opgør når sæsonen startede. Dette har også vist sig at have værende en god strategi. United har næsten ikke været til at stoppe. I seks tilfælde i denne sæson har de scoret fire mål i en kamp og samtidig holdt tæt bagtil. Det eneste pointtab kom i en 2-2 kamp ude mod Stoke.

Liverpool har, som vanen tro de seneste par sæsoner haft en mere… “farverig” start på den nye sæson. Det begyndte som altid med imponerende angrebsspil og målfest mod hold som Watford, Hoffenheim og endda også Arsenal. Problemet var bare at det stort set handlede om hvilket hold som kunne score flere mål end det andet, for Liverpools lod mål ind præcis som i sidste sæson og sæsonen før det. Manager Jürgen Klopps nye udfordring er at Liverpool nu også er begyndt at have problemer med at score mål. I kun et ud af de sidste fire Premier League kampe har The Reds scoret mere end et enkelt mod. Dette førte til et soleklart nederlag til Manchester City, samt to svage uafgjorte resultater mod Burnley og Newcastle.

Det er denne seneste udvikling der har medført en lidt mere negativ stemning på Anfield og man kan høre flere og flere fans samt skribenter udtrykke mindre begejstring for den tyske manager. Efter Newcastle-kampen var der nærmest en telefonstorm af vrede og opgivende Liverpool-fans der ringede ind til BBCs fodboldprogram. Klopp har altid været en populær figur med sin farverige personligehed og positive angrebsvillige spillespil. Men som vi nævnte i begyndelsen af denne artikel, så er det næsten 30 år siden Liverpool sidst vandt en serietitel og supporterne begynder at blive trætte af at se mere af “det gamle Liverpool” sæson efter sæson. Brendan Rodgers var den sidste Liverpool-manager som fik The Reds tæt på et mesterskab, takket være det der ofte omtales som ”Suarez Liverpool”. Men Rodgers fik sparket af klubbens amerikanske ejere fordi han ikke kunne holde momentum og havde en svag start den efterfølgende sæson. Det er dog værd at lægge mærke til, at hvis man sammenligner Rodgers’ resultater med Klopss, så er de nærmest identiske. Med andre ord, hvis ikke Klopp snart kan vise bedre resultater og Liverpool begynder at klatre opad i tabellen, så er det ikke godt for Klopps job.

For Manchester United handler næste weekends kamp hovedsageligt om at følge med Manchester City og forsøge at skabe lidt afstand der ligger på 3.-5. pladsen i tabellen: Tottenham, Chelsea og Arsenal. United har indtil videre ikke vist nogle svaghedstegn, hverken i Premier League eller Champions League. En let 4-1 sejr ude mod CSKA Moskva imponerede mens en 4-0 sejr over håbløse Crystal Palace var ren rutine. United manager Mourinho vil håbe at denne stime vil fortsætte mod klubbens ærkerivaler på Anfield og samtidig slætte en af de hold der var favoritter til mesterskabet ud af kurs på et tidligt stadie.

Vi afslutter med det vi begyndte, nemlig med lidt historie. Liverpool vil nemlig benytte næste kamp til at hylde klublegenden Kenny Dalglish, tidligere spiller og manager, ved at navngive Kenny Dalglish Stand på Anfield. Ja, det var faktisk Dalglish som var spillende manager for The Reds da de sidst vandt mesterskabet i 1990. Kan det være et godt tegn for Liverpool til lørdagens kamp?