Sammenfatning runde 16

0
1201

Der er intet som Premier League fodbold i midtugen, hvor man ikke behøves at vente helt til weekenden for at kunne følge med i verdens bedste fodboldliga igen. Denne runde bød på et spænende kampe med højdepunkter som Christian Eriksens to mål for Spurs, Samuel Rondons hattrick, Evertons sejr over Arsenal, over Zlatan Ibrahimovic afgørende mål i de døende minutter for united.

AFC Bournemouth – Leicester City 1-0

Et af de mindre spændende opgør i runden. Efter at Leicester i sidste uge overmandede Manchester City i stor stil, var der store forventinger til de forsvarende mestre. Denne gang var det på udebane imod Bournemouth; et hold hvor Leicester burde have en chance for at skabe et højt pres og farligt spil.

The Foxes fortsætter dog deres underpræsteren i dette års Premier League, og den genskabte magi vi så fra kampen imod Manchester City kunne ikke genskabes. Det blev til et enkelt mål i kampen af Marc Pugh fra Bournemouth, som tog tre vigtige point imens Leicester igen kunne gå tomhændede hjem.

Mål, Bournemouth: Marc Pugh

Everton – Arsenal 2-1

Everton har været inde i tumult periode med skuffende resultater denne sæson. Med dette i tanke var der næppe mange af holdets fans på Goodison Park, der havde de høje forventniger i tirsdagens kamp imod et stærkt Arsenal mandskab. Det var da også Arsenal der startede bedst ud efter at Alexis Sanchez sparkede bolden i mål efter tyve minutter. Målet var en kende tilfældigt, men det ændrede ikke på at det var Arsenal der dominerede og det lignede længe at skulle blive en komfortabel sejr til udeholdet.

Men så skete der noget for Ronald Koemans hold og man kunne se at hele Goodison Park lpludseligt vågnede op. Først satte Seamus Coleman bolden ind og efterfølgende kunne Ashley Williams der var skyld i det første mål gøre skaden god igen med målet til 2-1. Efter en intens slutning hvor Everton reddede et skud på målstregen i overtiden, og Arsenal samtidig appelerede for et straffe der ikke blev dømt.

Mål, Everton: Seamus Coleman, Ashley Williams

Mål, Arsenal: Alexis Sanchez

Crystal Palace – Manchester U 1-2

Crystal Palace leverede en imporerende indsats imod Manchester United, der dog desværre for Palace i sidste ende ikke var nok. United havde længe besvær med at komme ind i kampen, men kom dog foran i overtiden af første halvleg, da Poga fik sat bolden i mål.

Efter små 20 minutter spillet af anden halvleg fik Palace udlignet til 1-1 og det lignede længe at det skulle blive slutresultatet. Udeholdet pressede på, men havde svært ved at komme igennem. I de døende minutter dukkede Zlatan Ibrahimovic dog op og fik lagt bolden i nettet til en sejr for The Red Devils.

Mål, Crystal Palace: James McArthur

Mål, Manchester U: Paul Pogba, Zlatan Ibrahimovic

Middlesborough – Liverpool 0-3

Middlesborough har på trods af deres placering i bunden af tabellen indkasseret meget få mål per kamp og man skal langt tilbage for at finde en kamp hvor de har indkasseret mere end to. Det blev dog ændret efter mødet med Liverpool. Merseyside-klubben skulle forsøge at komme tilbage på vinderkurs igen efter kun at have indhentet ét enkelt point i de seneste to kampe. Adam Lallana viste sig fra sin stærke side efter at være kommet tilbage fra sin skade og indkasserede hele to mål, mens Divook Origi tilføjede et enkelt til tavlen og gav Liverool en sejr på 3-0.

Mål, Liverpool: Adam Lallana (2), Divok Origi

Sunderland – Chelsea 0-1

Chelsea skulle forsøge at fortsætte deres stærke stime imod bundproppen Sunderland. For David Moyes og Sunderland blev det en langtrukken affære hvor holdet nærmest ikke kom til nogen chancer og måtte se Chelsea tage styringen lige fra start. Chelsea kontrollerede det meste af spillet, men kom dog ikke frem til de helt store chancer. Efter en god assist fra Willian og en kynisk afslutning fra Cesc Fabregas, tog Chelsea dog føringen med et enkelt mål, hvilket også blev kampens resultat. Chelsea har nu lagt sig solidt i toppen og fortsætter deres imporerende stime.

For Sunderlands ændrer resultatet ingenting og klubben ser ud til at skulle igennem en lang jul på bunden af tabellen. Spørgsmålet er så om hvor lang snor David Moyes får for at kunne få klubben på rette køl igen.

Mål, Chelsea: Cesc Fabregas   

West Ham – Burnley 1-0

West Ham tog imod Burnley på hjemmebane, hvor de skulle forsøge at hente tre point efter deres uafgjorte kamp imod Liverpool i sidste runde. Det var en entydig affære der blev afgjort efter at West Ham fik tildelt et straffespark. Mark Noble brændte først, men kunne dog slå returen ind. En tiltrængt sejr for West Ham, som dog stadigvæk må erkende at resultaterne har været svingende i løbet af sæsonen indtil videre.

Burnley havde et par gode momenter i kampen. De viste dog endnu engang at de bare er bedst på hjemmebane og stadigvæk har problemer med at hente point på udebane.

Mål, West Ham: Mark Noble

West Bromwich Albion – Swansea 3-1

WBA imponerer for tiden og er et af de mest formstærke hold de seneste runder. Holdet skulle forsøge at fortsætte den gode form imod Swansea på hjemmebane. Det blev til endnu en god opvisning fra WBA, hvor det især var Salomon Rondon der var i fokus. På blot tretten minutter i anden halvleg kunne Rondon nette bolden i mål – endda alle gange på hovedstød.

Swansea virkede ikke til at ville spille kamp i løbet af kampen. og det ligner et hold der skal kæmpe om at blive oppe i ligaen når sæsonen nærmer sig slutningen.

Mål, West Bromwich: Samuel Rondon (3)

Mål, Swansea: Wayne Routledge

Manchester City – Watford 2-0

Manchester City skulle tilbage på ret køl efter udmygelsen i sidste kamp af Leicester. En kamp på hjemmebane imod Watford, burde kunne sende City tilbage, hvilket det også blev til efter mål fra Pablo Zabaletas og David Silva.

En pligtsejr for Manchester City der holder fast i topkampen. Watford havde en svær kamp, men var dog godt med i mange perioder og ligner et hold der kan overraske i denne sæson.

Mål, Manchester City: Pablo Zabaleta, David Silva

Stoke City – Southampton 0-0

Stoke tog imod Southampton på hjemmebane, i en kamp hvor Stoke burde have ganske gode chancer for at tage en sejr. Det blev dog en langtrukket affære og for Stoke blev det især gjort svær da Marko Arnautovic i midten af første halvleg fik det røde kort og sendt tidligt i bad. Kampen skred lidt frem og tilbage efter det, men det blev aldrig til noget og det endte derfor med en kedelig nulløsning.

Tottenham – Hull City 3-0

Tottenham skulle forsøge at komme tilbage i topkampen efter nederlaget til United i weekenden. I hjemmebanekampen imod bundholdet Hull burde Spurs kunne hente tre point, hvilket det også blev til, blandt andet takket være Christian Eriksen der scorede hele to mål. Udover Eriksen stod Victor Wanyama for et enkelt mål som gav Tottenham en sejr på 3-0 og tre vigtige point i topkampen.

Tottenham holder lige nøjagtigt fast i toppen efter sejren, mens Hull igen viste deres svagheder og ligner et hold der er på vej ud af Premier League.

Mål, Tottenham: Christian Eriksen (2), Victor Wanyama