Sammenfatning – Runde 20

0
1477
Bournemouth mot Arsenal 3-3 i PL.

Den første runde i det nye år er spillet færdig og det har været med et par særdeles interessante kampe, hvor blandt andet Christian Eriksen var en af de afgørende faktorer i topkampen, hvor nogle af de store hold smed point.

Middlesbrough – Leicester 0-0             

Den første kamp stod imellem Middlesbrough og Leicester. Sidste års vinderhold skulle forsøge at rette op på deres meget varierende stime og et par gode muligheder for det imod Middlesbrough.

På trods af chancerne var kampen dog en meget jævnbyrdig affære og kampen endte uafgjort og begge hold har dermed den første sejr til gode i det nye år. 

Everton – Southampton 3-0

Everton havde en svær hjemmebanekamp imod Southampton, der dog ikke viste den store styrke og lod Everton tage det meste af spillet. Everton sad på det meste af kampen, men der skulle dog gå helt frem til det 73. minut inden det første mål kom på Goodison Park. Enner Valencia scorede sit første mål for klubben og åbnede samtidig op for det flotte spil hos Everton, der første til et mål senere af Leighton Baines og til sidst af altid farlige Romelu Lukaku.

Mål, Everton: Enner Valencia, Leighton Baines, Romelu Lukaku

Manchester City – Burnley 2-1

Manchester Citys Fernandinho havde en kort dag på arbejde efter at blive vist ud af kampen imod Burnley efter blot en halv time. På trods af det røde kort var City dog de farligste i kampen og efter en times spil dukkede Gaël Clichy op og scorede for hjemmeholdet, mens Sergio Aguero igen viste formen ved at øge føringen blot fire minutter senere.

Hjemmeholdet fik lidt håb for point da forsvarsspiller Ben Mee formåede at reducere. Det blev dog ikke til mere og det blev til tre vigtige point for Manchester City som nu haler ind i toppen af tabellen.

Mål, Manchester City: Gaël Clichy, Sergio Aguero

Mål, Burnley: Ben Mee

Sunderland – Liverpool 2-2

Jermaine Defoe spillede en afgørende rolle for Sunderlang da de lykkedes at tage imod point fra Liverpool. To gange på straffe fra Defoe iskold og sikrede hjemmeholdet et enkelt point.

Det var dog udeholdet der tog føringen tog gange. Man kunne se at det var et træt Liverpool mandskab der blot skulle spille blot to dage efter kampen imod City. Daniel Sturridge var dog tilbage i startelleveren og man kunne tydeligt se at han ville score mål – hvilket han også formåede at gøre efter blot 19 minutters spil. I anden halvleg var det Sadio Mané som headede den ind efter et hjørne. Desværre for Mané blev han også afgørende i den anden ende da han kom til at tage med hånd og give kampens anden straffe, hvilket første til slutresultatet på 2-2.

Mål, Sunderland: Jermain Defoe

Mål, Liverpool: Daniel Sturridge, Sadio Mané

West Bromwich – Hull 3-1

Hjemmeholdet West Bromwich formåede at vende en dårlig første halvleg til en komfortabel sejr i deres kamp imod Hull. Udeholdet er inde i en forfærdelig periode, men har dog Robert Snodgrass der rider igennem stormen og fortsætter sit flotte spil og mange mål, hvilket han også gjorde i kampen, hvor han satte Hull på sejrskurs i første halvleg.

I anden halvleg vendte billedet sig dog og West Bromwich viste at de er et stærkere hold end Hull, hvor Chris Brunt første udlignende efterfulgt af Gareth McAuley og James Morrison, hvilket gav slutresultatet på 3-1.

Mål, West Bromwich: Chris Brunt, Gareth McAuley, James Morrison

Mål, Hull: Robert Snodgrass

West Ham – Manchester United 0-2

Det er en svær opgave at møde Manchester United lige nu – og det bliver især ikke nemmere når man får rødt kort efter blot et kvarters spil. Det var hvad der skete for West Ham da Sofiane Feghouli, efter duel med Phil Jones, måtte se Mike Dean trække det røde kort op af lommen og gøre kampen betydeligt sværere for hjemmeholdet.

Udeholdet havde dog problemet med at få bolden over linjen på trods af nogle store chancer. José Mourinho tog konsekvensen i anden halvleg og indskiftede Juan Mata og Marcus Rashford, som blot få minutter senere sikrede at udeholdet tog føringen. Zlatan Ibrahimovic øgede føringen med sit 13. mål i sæsonen og sikrede dermed United vigtige point i topstriden.

Mål, Manchester United: Juan Mata, Zlatan Ibrahimovic

Bournemouth – Arsenal 3-3

Det stærke hjemmebanehold Bournemouth startede ud som lyn og torden imod Arsenal med en tidlig 2-0 føring, hvilket senere blev udvidet til 3-0 efter en lille times tid, hvilket burde have lukket kampen.

Det blev dog til en lidt anderledes historie da Alexis Sánchez med 20 minutter igen af kampen fik reduceret, efterfulgt af Lucas Pérez der med sit første Premier League mål gav forøget håb om point til Arsenal. I de døende minutter var Olivier Giroud endnu engang på pletten og scorede til slutresultatet 3-3.

Mål, Bournemouth: Charlie Daniels, Callum Wilson, Ryan Fraser

Mål, Arsenal: Alexis Sánchez, Lucas Pérez, Olivier Giroud

Crystal Palace – Swansea 1-2

Den sidste gang Swansea har vundet en kamp i ligaen var i slutningen af november i en intenst kamp imod Crystal Palace. Denne gang var det på hjemmebane, hvor Swansea denne gang skulle forsøge at genskabe historien på udebane.

Det så også længe ud til at Swansea skulle tage de tre point efter mål af Alfie Mawson, men i det 83. minut var Wilfried Zaha på pletten for hjemmeholdet og satte udligningen ind. Blot to minutter før kampen var slut var Angel Rangel dog afgørende for kampen da han satte bolden i mål og sikrede Swansea tre vigtige point i bunden af tabellen, hvor de nu blot er et enkelt point efter Crystal Palace.

Mål, Crystal Palace: Wilfried Zaha

Mål, Swansea: Alfie Mawson, Angel Rangel

Stoke – Watford 2-0

Stoke tog imod et svagtspillende Watford-mandskab der efter en flot stime i starten af sæsonen blot havde vundet en ud af deres seneste otte kampe. Det var dog også Stoke der sad på det meste af kampen og lige før halvleg kom hjemmeholdet også foran da Ryan Shawcross satte bolden i mål efter et hjørnespark.

I anden halvleg var Peter Crouch på pletten efter oplæg af Charlie Adam, og scorede til kampens slutresultat på 2-0, hvilket gør at Stoke rykker på på 11. pladsen i tabellen mens Watford fortsætter nedturen ned på 14. pladsen.

Mål, Stoke: Ryan Shawcross, Peter Crouch

Tottenham – Chelsea 2-0

Den sidste kamp i runden bød på et vaskeægte London-derby, hvor der samtidig var vigtige point i spil oppe i toppen. Chelsea kom med en rekord-stime af sejre til opgøret imod Tottenham, hvor stimen dog måtte se sig brudt af Dele Alli og Christian Eriksen.

En spændende kamp der bølgede frem og tilbage blev gjort endnu mere spændende i overtiden af første halvleg, da Christian Eriksen med et flot indlæg fandt Dele Alli, der flot headede den i modsatte hjørne og bragte hjemmeholdet foran. I anden halvleg havde Chelsea gode momenter, men måtte se sig slået tilbage igen da Christian Eriksen endnu engang lagde et flot indlæg til Dele Alli, der gjorde det til 2-0, hvilket sikrede Tottenham de meget vigtige point i toppen.

Mål, Tottenham: Dele Alli, Dele Alli