Ugens Kamp: Manchester City – Liverpool

0
253

Lørdagens kamp på Etihad Stadion bliver et møde mellem to ubesejrede hold, to udfordrere til titlen og to klubber som allerede har placeret sig i Premier Leagues top fire. Både Manchester City og Liverpool har begge indhentet syv point indtil videre i sæsonen. City venter stadigvæk på første hjemmebanesejr, mens Liverpool ikke har formået at hente mere end et enkelt point på udebane. Der er altså meget der står på spil i denne kamp.

Pep Guardiola og Jürgen Klopp er begge kendt for deres offensive stil. Begge hold er fulde af potentielle matchvindere med mest kvalitet i deres angreb, som de fleste hold i ligaen vil misunde.

En lille sjov ting for denne kamp er, at Manchester City og Liverpool vil “splejses” om et privat fly for at få sine brasilianske spillere hjem til denne kamp efter deres VM-kvalifikationskampe i Sydamerika. Gabriel Jesus, Ederson, Fernandinho, Coutinho og Firmino vil alle rejse hjem sammen!

Alle venter på ”det nye” Manchester City

Selv om disse klubber har samme pointantal, så er opfattelsen rundt omkring i Premier League, at City endnu ikke har fundet sin sande identitet efter en strøm af nye spillere der er kommet til i løbet af sommeren. Guardiola har endnu engang købt ind til et nyt hold, samtidig med at han er kommet af med spillere der ikke viste sig vigtige i sidste sæson. Dette skabte af og til problemer for samspillet for The Citizens i sidste sæson, og kan være en forhindring tidligt i denne sæson.

Det handler nok bare om tid før både spillere og spillestil kommer i rytme, noget som helt klart vil være dårlige nyheder for resten av ligaen. Med tanke på denne forestående kampe mod Liverpool er det derfor lidt problematisk med så mange nye spillere i truppen, idet der stadigvæk er rift om pladserne i startpositionen og holdet mangler at finde sit fundament. En ting som City dog har formået at finde frem er kampvilje og holdånd. Det så vi klart i den sidste kamp før den internationale pause, hvor City formåede at hente en sejr ude mod Bournemouth i overtiden.

Guardiola valgte at spille med fire forsvarspillere i den sidste kamp mod The Cherries, men nu hvor Kyle Walker er tilbage efter at have fået rødt kort, er der store chancer for at Pep kører med en mere offensiv 3-5-2 formation mod Liverpool.

En af mange Premier League-managere, som bekymrer sig over Citys angreb er lørdagens modstander, Jürgen Klopp. Han har allerede udtalt at Manchester City bør betragtes som de største favoritter til mesterskabet. ”De spillede helt utroligt fodbold i sidste sæson og havde et par skader der holde dem tilbage. I angrebet er Manchester City næsten ikke til at stoppe,” udtalte Klopp for nogle uger siden. Siden da har Guardiola korrigeret for skadesproblemerne der skabte vanskeligheder i forsvaret i sidste sæson. Samtidig er Kyle Walker kommer til fra Tottenham. Udover dette har Pep og hentet Mendy fra Monaco og Danilo fra Real Madrid. Dette betyder at Citys forsvar nu er lige så spækket med verdensstjerner som resten af holdet, både i styrke og bredde.

Liverpool – farlige i angreb, farlige i forsvar

Som vi allerede har antydet, så hvis du ønsker at se mål, så bør du ikke gå glip af dette opgør lørdag. Liverpools angrebs-trio, Sadio Mane, Mohamed Salah og Roberto Firmino, har stort set været umulige for forsvarere at stoppe denne sæson. De spillede Arsenal helt i sænk og øgede måltotalen til otte mål i tre kampe siden bolden begyndte at rulle i Liverpools første kamp mod Watford.

Og siden vi alligevel nævner Arsenal-kampen… Klopp kan nå også tilføje endnu et våben til angrebet, nemlig den tidligere Gunners-spiller Alex Oxlade-Chamberlain. Han bør være spilklar og energisk efter at have fået en slags “ny start” i Liverpool. Derfor kan Oxlade-Chamberlain også være en skæmmende spiller for wingbacks at skulle holde under kontrol.

Det vedvarende usikkerhedsmoment er endnu engang Liverpools forsvar. De allerfleste fans af The Reds føler nok at den tyske manageren ikke gjorde nok i sommerens transfervindue for at forstærke et forsvar der ikke ligefrem var imponerende i sidste sæson.

Klopp må prøve at klare sig igennem efteråret med de spillere han allerede har og fortsætte med sit offensive spil og simpelthen satse på at hans hold altid vil score flere mål end modstanderne.

Manchester City – Liverpool: Holdnyheder

Ilkay Gundogan er skadet for City. Desuden må Guardiola klare sig uden Raheem Sterling som er suspenderet efter sin udvisning mod Bournemouth. Som nævnt vil Kyle Walker være tilbage efter sin suspendering.

Klopp vil foretrække at fortsætte med samme opstilling der totalt dominerede mod Arsenal, selvom dette betyder at Philippe Coutinho starter på bænken. Spørgsmålet er så om han vil forsøge at finde en plads til Alex Oxlade-Chamberlain fra start. Adam Lallana og Nathaniel Clyne forventes at misse denne kamp med skader. Keeper Mignolet spillede ikke i Arsenal-kampen, men vil højst sandsynligt være på plads igen mod City.

Manchester City – Liverpool: Hvad Du Bør Vide

Nøglefakta: Manchester City har ikke formået at slå Liverpool i de fem sidste møder mellem de to klubber. Denne kamp endte 1-1 i sidste sæson.

Nøglespiller: Kyle Walker vil få jobbet i at reducere Manes rolle i denne kamp. Hele 41% af Liverpools angreb indtil videre i denne sæson er kommet fra Manes banehalvdel.

Manchester City – Liverpool: Vores Tips

Manchester City 2 – Liverpool 3

Der vil komme mål og der kan komme mange af dem. Dette er to hold der allerede har fået angrebet til at fungere, men som stadigvæk har meget at forbedre i forsvaret. På trods af at det er tidligt i sæsonen, så vil begge hold også være fokuserede på at sikre sig maksimumpoint i toppen af tabellen og dermed også demonstrere at både ambition og styrke er på plads. Vi har en tiltro til at Liverpool akkurat er bedre sammenspillet og at det vil føre til en sejr for gæsterne.